Aktiviteter

I Næstved samles vi til samtale og refleksion hvor vi bagefter serverer en ostemad og noget at drikke. Enkelte gange i året har vi fælles arrangementer med andre kirker i byen og til jul har vi som regel et juleprogram. Nogle gange mødes vi også en ugeaften hvor vi studerer noget og får en kop varmt at drikke. Er du mere til det praktiske, har vi en stor have som gerne kunne trænge lidt hjælp af og til.

Et åbent fællesskab

Det allervigtigste for os er at respektere dig, som den person du er. Derfor er du velkommen til at deltage på alt, vi foretager os, uden forpligtelser. Du kan deltage sammen med os, selv om du ikke kommer i en kirke eller er troende. Samværet med os er også for dig der søger troen og det åndelige. Det eneste vi ønsker er, at du kan opleve den atmosfære og den imødekommenhed, som vi ønsker at formidle. Vi er mennesker på rejse igennem livet – akkurat som dig. Dog samler vi os om en tro på Gud og en fremtid der giver mening. 

Læs bibelen sammen med os

Lad dig inspirere af det bibelen har at fortælle. Det er nemmere end du tror. For tiden bruger vi noget studiemateriale som er udarbejdet specielt for Nordiske forhold. Det kan du både læse og hente som PDF her.